Lokalforening Vestjylland

    Denne side er sidst opdateret 20-03-12

 

Hvad er der sket i lokalforening Vestjylland?

2011:

Julebanko
Så oprandt dagen, hvor den årlige julebanko skulle afholdes i MP Foreningen Vestjylland.
Vi mødte en pæn skare op i Holstebro, hvor Nora og Finn havde arrangeret bankospillet, med mange fine gaver.
Der blev serveret gløg, kaffe og småkager, så der manglede ikke noget. Spillet gik i gang og alle sad med spændte miner, hvem var nu den første der fik banko. For nu at gøre en meget lang historie kort, så var det faktisk Inge og Poul Erik der skiftedes til at få banko. En af dem var ved at blive noget beklemt og flov over, at hun vandt så mange gange, men kortene spillede bare. Der blev dog et par enkelte gevinster til 4 andre og det bedste af det hele var alligevel, at der var en ungersvend, der var sammen med bedsteforældrene, han fik også banko. Det kunne vi kun glæde os over alle sammen. 
Som det fremgår af billedet havde Poul Erik den helt store drøm om en gevinst, men den fløj fra ham i sidste omgang. Men der var ingen tvivl om, han var rigtig glad over at skulle slæbe så mange gevinster med hjem. Skriverkarlen kunne så glæde sig over at skulle hjem med konen og få andel alle hendes gevinster.
En rigtig hyggelig aften, som Nora og Finn havde arrangeret. Det var også hyggeligt for os at hilse på andre medlemmer af foreningen, som vi ikke havde mødt før.
Ref. Peter KP-62


Billederne ovenfor er fra julebanko.

Til toppen af siden

Brink en sand kæmper
Den 15. november 2011
mødtes medlemmer af MP Foreningen Vestjylland på Holstebro kaserne, hvor vi skulle høre et foredrag af Brink oversergent af 1. grad i hæren, om hans udstationering i Afghanistan og om, hvordan det gik ham, da hans køretøj blev ramt af en vejsidebombe og han blev hårdt såret.
Brink fortalte om hans tid på Bornholm og hvordan han målrettet uddannede sig til at kunne blive udsendt til Afghanistan. Her kunne vi alle få det indtryk, at han var kampsoldat og trænede hårdt på at forbedre sin styrke og kondition. Han kæmpede hele tiden for at ligge på 1. pladsen og den plads formåede han at holde.
Tiden kom, hvor han blev sendt ud til Afghanistan. Her fortalte han meget detaljeret om basens placering, indretning og om deres hverdag. Det var en hverdag med mange spændende oplevelser og med væsentlig flere træfninger/kamphandlinger, end vi får kendskab til her hjemme. Vi fik et godt indblik, hvordan kommunikationen mellem enhederne foregår. Der var helikoptere i luften hele tiden og enheden havde al den fly støtte der var behov for. Han fortalte også om, hvordan radiotjenesten opfangede kommunikationen mellem de forskellige Thalibaner, og om hvordan de formåede at bryde den kode Thalibanerne brugte. Det betød, at Natos styrker hele tiden vidste, hvad der skete og hvad Thalibanerne var ude på.
På trods af at Nato styrkerne hele tiden kunne følge Thalibanerne, så gik det alligevel galt. De faldt flere gange Thalibanernes i baghold, men formåede alligevel at redde sig ud af det, grundet den kommunikationen med egne styrker. 
En dag gik det galt. Brinks kampvogn blev ramt af en vejsidebombe. Vognen blev kastet højt op i luften og blev delt i 2 stykker. Brink sad fastspændt i den ene halvdel. Han husker da vognen ramte jorden igen og han hang med hovedet ned ad. Han blev skåret fri og lagt på en båre. Han var ved fuld bevidsthed, men mærkede ikke rigtigt noget til de skader han havde pådraget sig. 
I første omgang mente man han var død, da der ikke rigtigt var nogen puls at mærke. Lægen erklærede at hvis ikke der var en puls, så var han død. "Er du død Brink?" spurgte lægen. "Nej", svarede Brink. Nå jamen så må vi hellere komme i gang med at lappe dig sammen. Brink forklarede at grunden til, at de ikke kunne mærke hans puls var, fordi den var helt nede på ca. 20 slag. At han overlevede med så lav en puls skyldes udelukkende hans gode kondition. 
Det viser sig, at Brink havde pådraget sig meget store skader. Han havde fået granatsplinter ind i kroppen. Havde fået ødelagt nyrer og der sad splinter ind ved hjertet. Han havde fået ødelagt rygsøjlen. Det bevirker at han er total lammet fra lænden og ud i benene. På et tidspunkt blev det nødvendigt at amputere højre ben lige under knæet. Brink er i dag lænket til en kørestol, men så alligevel ikke. Han kan ikke bruge benene, men han kan bruge sine arme. Han er i besiddelse af en kampånd i bogstaveligste forstand. Han formår at klatre op i et træ og trække sin kørestol med op og ned igen. Han ville gerne springe i faldskærm, men det giver de danske regler ham ikke lov til. Han deltager i Hærvejs marchen og har deltaget i Nijmegenmarchen. Han har planer om at deltage i en march fra København til Holland og efterfølgende deltage i Nijmegenmarchen, selvfølgelig i kørestol, da han ikke kan bruge benene.

Brink er en virkelig overlever, der ikke ser problemer i hans handikap, men udfordringer, som han tager op og kæmper sig ud over. En virkelig fighter. 

Ref. Peter KP-62.

Bowling
Så oprandt dagen, da vi skulle kåre årets bowlingmester. Det skete i Holstebro bowlings center tirsdag den 11. oktober 2011.
Vi var som sædvanlig den trofaste skare, der mødte op, med fruer. Starten var med centres store buffe, hvor vi indtog et godt og solidt måltid, så vi kunne ruste os til at bowle i 1 time. Mætte og godt tilpasse luntede vi ned på banen og så gik det ellers der ud af. Der var kamp til stregen, den sædvanlige jubel over de enkelte strike der var nogen, der var så heldige at få ind i mellem at kuglen sørgede for at rense ud i renderne. En enkelt deltager var så hurtig til at sende kuglen af sted, så den ramte banden, der ikke havde nået at løfte sig fri af keglerne. Det var ganske morsomt at se, hvordan kuglen lige så stille og roligt trillede tilbage til udgangspunktet, så den uheldige spiller kunne kaste igen. Her skal ikke nævnes navne, for der er jo ingen grund til, at skribenten indrømmer, han bar sig dumt ad.
Der blev kæmpet bravt og spændingen var stor, da timen var slut, hvem blev nr. 1. Det var lige før, det var lige så spændende at se det resultat, som fodboldlandskampen i fjernsynet, som Danmark i øvrigt vandt 2 -1.
Ja, så blev spændingen udløst. Resultatet blev, at sidste års vinder Carsten, igen rendte af med sejren.
Det var et smukt syn, at dette års taber (og sidste års taber) med et stort smil på, overrakte vinderen hans velfortjente præmie. Poul Erik havde ellers prøvet at forklare Carsten, at man skulle vinde flasken 3 år i træk inden den blev ejendom. Det blev Carsten ked af at høre, for han var kommet til at drikke sidste års præmie.
Efter et par hyggelige timer, vendte vi næsen hjemad igen. Vi kunne så glæde os til at vi skal mødes igen. Skammeligt at ikke flere medlemmer finder vej til vore arrangementer. V i har det bare rigtigt hyggeligt sammen. Ref.: Peter KP-62.

Til toppen af siden


Billeder fra bowling 11. oktober 2011


Billeder fra bowling 11. oktober 2011


Billeder fra bowling 11. oktober 2011

Til toppen af siden

Suppe, Crom og hjemmebagte horn.
Torsdag den 28. juli var MP foreningen inviteret ud til Vibeke og Poul Erik på Vestmarken i Kølkær. Vi var en lille udsøgt flok der var mødt op. Efter velkomsten blev der serveret suppe à la Vibeke. Det var en suppe der står til mindst 5 kokkehuer. Desværre måtte vi erkende at maven blev mæt før øjnene. Vibeke har ud over at være en dygtig kok også en fantastisk evne som bager. Hun havde bagt brød til suppen og her imponerede hun virkelig. Hun formåede at få gulerodsboller til at smage som hvidløgsboller og hvidløgsboller til at smage som gulerodsboller. Det var imponerende. Det skyldes måske, at hun var kommet til at bytte om på de fine skilte hun havde sat i bollerne.
Efter denne kulinariske oplevelse, så måtte mændene af sted, naboens mark rykkede gevaldigt. Det var næsten som i gamle dage, hvor mændene efter middagen altid skulle ud i stalden for at bese besætningen. Her foregik det i det fri. Det var et syn der kunne imponere enhver drengerøv. Motorcykler i alle afskygninger så langt øjet rakte.
Disse imponerende maskiner den ene velplejede og polerede maskine efter den anden. Det var simpelt hen et ubeskriveligt syn. Vi gik op og ned langs rækkerne og var imponerede. På et tidspunkt var vi to ældre herrer der var lige ved at få tårer i øjnene, for hvad så vi en MC Ariel med sidevogn fra 1953. Jamen, det var jo maskinen fra vores ungdom. Det var næsten ikke til at komme videre, for det var jo maskinen over alle maskiner.
Men vi måtte jo videre og på et tidspunkt så gik turen tilbage hen over landevejen og ind til nr. 58, hvor de flittige damer havde stillet an med kaffe, the og hjemmebagt brød.
Nu var vi to seniorer enige om, at vejret var så godt at vi godt kunne sidde uden for og drikke vores kaffe. Om det var lige populært skal være uskrevet. Vi er ikke helt sikre på at damerne følte den samme trang, men vi blev i det fri. Her sad vi så og nød kaffen og det hjemmebagte brød, medens birketræernes pollen dryssede stille og roligt ned og dekorerede bord og brød med sine fine små frø. Motorcyklerne var på vej hjem og det kunne vi heller ikke helt undgå at høre. Det var enkelte (eller mange) gange at motorlarmen var så høj så samtalen blev overdøvet. Men bortset fra det og efter at damerne var blevet pakket godt ind i tæpper for at holde forkølelsen fra døren, så havde vi det rigtigt hyggeligt. Skammeligt at der ikke var flere der fandt vej ud til træffet. De gik virkelig glip af noget. Ref. Peter-KP 62.


En god og velsmagende portion suppe                                        Brød skal der til


Så flot kan en “rigtig” motorcykel blive                                           Motorcykler i lange baner


Ja så var vi jo nogle ældre herrer der fik tårer i øjnene over denne nostalgi. Det var jo dengang, der var rigtige motorcykler til.

Til toppen af siden

Tirsdag den 12. april 2011 besøgte lokalforeningen Vestjylland Air Force Training Centre (AFTC) hundetræningscenter på Flyvestation Karup.

Vi ankom til hovedvagten og blev der fra guidet gennem kaserneområdet ud til hundetræningscentret. Det skal siges det var så lang en tur, at vi nok var taknemmelige for at det foregik i bil. Kaserneområdet er på 5.000 tdr. land. Der er 20 km. hegn rundt om hele området, så det var helt fint, at vi kunne køre i bil ud til centret.

Vi blev budt velkommen af centrets leder, seniorsergent Michael Ellebæk.

Han fortalte om hvorledes hundene blev købt og registreret. Selv i vores moderne teknologiske tidsalder, blev hundene ført i en håndskreven bog. Den var startet i 1967, og Michael Ellebæk havde regnet ud, at med de sider der var tilbage, slog de lige til, til han skulle pensioneres.

Vi fik en grundig indføring i, hvordan hundene blev registret med alt. Der var beskrivelser af hundens oprindelse, dens helbredsmæssige tilstand. Der var røntgen billeder, der viste om hunden havde nogle bygningsmæssige fejl. Der var attester på den jævnlige dyrlæge kontrol, hver 3. måned. Skulle hunden bruges i udlandet, f.eks. Afghanistan, så havde hunden sit eget pas, der skulle følge den sammen med alle relevante papirer. Således kunne hunden blive undersøgt i udlandet, af de dyrlæger der var tilknyttet enheden. Det være sig Engelske eller Amerikanske dyrlæger.

Efter denne introduktion blev vi ført over i dyrlægeklinikken. Her fik vi vist, hvorledes hundene blev røntgenfotograferet , og med den digitale fotografering, kunne dyrlægen klikke ind på alle detaljer i hundens knoglestruktur. Herved kunne man se selv de mindste detaljer af de enkelte knogler.

Vi fik forevist hundegårdene, hvor de hunde, der ikke var hjemme hos hundeføreren, opholdt sig på kasernen. Det var nogle virkelig fine bure og løbegårde hundene var placeret i. Lageret med hundefoder var også et kapitel helt for sig. Mange af os var nok ikke klar over, at der fandtes så mange forskellige slags hundefoder og tilskudsfoder. Der var foder til de forskellige hunderacer. Der var forskellige tilskuds foder, hvis hunden havde dårlig mave. Hvis den ikke mente den havde tid til at drikke vand nok, så kunne man tilsætte maden et pulver, der bandt væsken i kroppen således at hunden kunne holde ud at arbejde i lidt længere tid.

Træningen af hunde til at finde bomber er også et meget spændende program. Vi fik demonstreret de forskellige hjælpemidler, der bliver anvendt for at træne hundene til de forskellige søgeopgaver. 

At træne en hund til de forskellige opgaver den skal anvendes til, er et langvarigt program. Der er selvfølgelig forskel på de forskellige hunde. Nogle lærer det meget hurtigt, andre skal have længere tid. Så er der også forskel på, om det er voksen hunde der skal trænes på, eller om det er hvalpe, der skal til at lære det hele fra bunden af.

Efter rundvisningen i "marken" kom vi over hundens Wellness Center. Her var det lige før vi var klar til at springe i vandet. Et stort bassin med varmt vand, hvor der var indbygget spa funktion, så hunden rigtig kunne svømme sig til en genoptræning. Hunden blev anbragt i en "badedragt" og via et spil, hejst ned i vandet. Her skulle den så svømme mod strømmen. en fantastisk god genoptræning af hunde der på en eller anden måde har fået en skavank i forbindelse med arbejdet i marken.

Efter endt rundvisning blev vi inviteret på kaffe og kage og fik forevist billeder af AFTCs opbygning samt billeder af træningen af hunde til at blive bombehunde.

Centret har ca. 120 hunde fordelt over hele landet. Der bliver indkøbt ca. 25 hunde årligt. Prisen variere noget om det er en hvalp eller en voksen hund. En hvalp kan typisk købes for ca. 7.000 kr. En voksen hund på 15 - 18 mdr. koster ca. 17.000 kr.

Det blev en spændende og lærerig aften. Michael Ellebæk var en engageret og levende fortæller. Han forstod at få os ført ind i hundens verden på en interessant måde. 

Ref. Peter KP-62

Til toppen af siden


Seniorsergent Michael Ellebæk                                                    Der lyttes andægtigt


Skal jeg blive uden for?                                                                  Pas på, her bestemmer jeg!


Musefangeren Goebells                                                                 Finn siger tak for en god aften

Til toppen af siden

MP-Foreningen Vestjylland afholdt generalforsamling den 9. marts 2011 hos Krista og Ove Ovesen i Bording.
Inde starten af generalforsamlingen, fik deltagerne serveret gule ærter med tilbehør. En kulinarisk oplevelse af de helt store, hvor maven i den grad blev mæt før øjnene og smagsløgene gjorde det. Rigtig godt tilberedt af Krista. Således mætte og veltilpasse kunne vi gå over til generalforsamlingen.

Som dirigent valgtes Hans Heinrich Holtzmann.

Formanden, Finn Lykke Svendsen aflagde beretning for det forgangne år. 
Der havde ikke været så mange aktiviteter i årets løb. Her kunne nævnes generalforsamlingen, repræsentantskabsmødet i Odense. Bowlingaften i Holstebro. Det planlagte bankospil måtte aflyses grundet vejret.
Beretningen blev godkendt uden bemærkninger.

Regnskabet blev gennemgået. Det balancerede med 3.485,97 kr.
Der blev vedtaget uændret kontingent på 75 kr. pr. år.
Regnskabet blev godkendt uden bemærkninger.

Indkomne forslag. Der var ikke indsendt forslag.

Valg af bestyrelse og suppleanter.

Den siddende bestyrelse blev genvalgt.
Formand: Finn Lykke Svendsen
N. formand: Ove Ovesen
Kasserer: Poul Erik Jensen
Sekretær: Flemming Nørgaard
Bestyrelsesmedlem: Carsten Sauer

Suppleanter:
1. suppleant: H.H. Holtzmann
2. suppleant: Peter Jepsen

Revisor: Genvalg

Deltagere til Repræsentantskabsmødet i Odense.
Ove Ovesen
Carsten Sauer
Poul Erik Jensen
Peter Jepsen

Eventuelt.
Vibeke og Poul Erik Jensen inviterede til en MC træf den 28. juli 2011 på Vestermarken 58 i Kølkær. De ville være vært ved et traktement. Efterfølgende skulle vi se på motorcykler på naboens mark. Det ville dreje sig om ca. 2.000 motorcykler.
Carsten Sauer inviterede til Air Force Training Centre, hundetræningscenter på Karup Kaserne den 13. april 2011 med ankomst kl. 18.30 og forventet afslutning kl. 21.00. Tilmelding senest den 7. april 2011.

Dirigenten takkede for god ro og orden. 

Ref. Peter Jepsen, KP-62 

2010:

Tirsdag den 28 september 2010 var MP Vestjylland samlet til familiebowling i Holstebro. Der var mødt en forventningsfuld og glad flok "gamle" MP'ere med ægtefæller op.
Starten var det store kulinariske tag selv bord. Her var alt, hvad hjertet og maven kunne ønske sig. Ja selv evt. vegetarer kunne få deres lyst styret med alle salatblandingerne. Vi andre nød så de kød lige retter i fulde drag. Der var absolut ingen der behøvede at gå sulten fra bordet. Ove var for øvrigt godt instrueret hjemme fra. Han havde om middagen fået besked på at beherske hans trang til lækkerier. Der var noget med at han var ved at række ud efter chokoladeskålen. Den gik ikke, han skulle jo i byen og spise godt om aftenen. Jo, jo Krista har styr på ham.

Efter spisningen var det tid til at motionere, så det var tid til en tur på bowlingbanerne. Der var dog enkelte af det lidt svagere køn? (kvinder) der valgte at se på, at vi mænd dummede os mere eller mindre med kuglekastningen. Igen må vi beundre Ove. Han formåede at få Inge og Poul Erik til at spille for sig, når han synes han manglede at få strike. Det lykkedes gevaldigt for dem hver gang de spillede for Ove. Glad var han selvfølgelig, men den stakkels Poul Erik. Ja han måtte jo endnu engang erkende at han blev den evige to er. Han brød også hulkende sammen henne i et hjørne af salen.

Alt i alt en rigtig hyggelig aften. Alle var glade og tilfredse da de gik hjem og ikke mindst Carsten, der løb af med 1. præmien. Vi glæder os til næste sammenkomst. Ref. Peter - KP 62.

Til toppen af siden

 

Til toppen af siden