MP-træf 2004  

   

[ MP-træf øst 2004 ]

MP-træf (campingtræf) 2004 afholdes på Riis Camping ved Give den 13...15. august 2004.

Husk datoerne 13., 14, og 15. august 2004, da samles vi igen til årets campingtræf. Der er reserveret hytter og plads til mange campingvogne, så kom bare, der er mange pladser.
Desværre er luksushytterne udlejet, men det er bestemt ikke dårlige hytter, der er tilbage. Der er køkken, køjer og sidde gruppe, hvor man kan hygge sig i hytterne.
Vi har fået tildelt et dejligt område, hvor hytter og campingområdet er lige ved siden af hinanden. Der er en helt ny toiletbygningen lige ved de pladser vi har fået tildelt. Der er bl.a. også et stort overdækket grillområde i forlængelse af toiletbygningen, hvor der er to store grill, med aftræk op gennem taget. Der ud over er der mange bænke og borde.

Se oversigtskort over pladsen! www.riis-camping.dk

Vi har fået tildelt den inderste række hytter i cirklen til venstre i billedet, og det er campingbåsene lige nedenfor hytterne at vi har til rådighed. Der er mange pladser, så kom endelig så mange i overhovedet kan.
Den sorte bygning er toiletbygningen med vaskerum, køkken, vaskemaskiner og tørretumbler. Der er også et hundebaderum, for dem, der har hund med.
Der er fri adgang til badelandet under opholdet. Der er minigolfbaner og gode legepladser til børn. Er det dårligt vejr, har vi fået stillet et stort telt til rådighed for spisningen lørdag aften, med mindre vejret er så godt, at vi kan sidde ned ved grillpladserne, som jo er overdækket og delvis lukket.
Vi vil arrangere konkurrence for alle legesjælene. Det vil være noget alle aldersgrupper kan være med til.
Husk tilmelding til campingpladsen senest den 1. august 2004. Sig det er til MP - Camping- træf, så du får tildelt den rigtige plads.

Velkommen til Riis Camping og Ferie Center

Fra ledelse og personale på Riis Camping og FerieCenter skal lyde et "hjerteligt velkommen" til vore gæster.
Med vort Vandland i absolut topform er alt parat til endnu en succesrig sæson.
Uanset om du tilhører den aktive eller den rolige, den komfortable eller spartanske, den omrejsende eller fastliggende type, er Riis Camping og FerieCenter et godt valg for ferien eller fridagene, og vi er klar til at tage godt imod dig ! Vælg os og vore faciliteter - vi er gode til børn og familier.

Birgit og Aksel Pedersen
Indehavere

Riis Camping og FerieCenter, Østerhovedvej 43, DK-7323 Give 
Tlf.: +45 7573-1433, Fax:+45 7573-5866, E-Mail: info@riis-camping.dk


Venlig hilsen årets arrangører 

Inge og Peter Jepsen (KP-62)



Til toppen af siden

MP-træf øst 2004

Afholdes fredag til lørdag den 18...20. juni 2004 hos Anna og Erik Hansen (KP-8) på "Vimmervej" i Ruds Vedby.

Til toppen af siden