MP-træf 2005 

   

[ MP-træf øst 2005 ]

MP-træf (campingtræf) 2005 afholdes på  Mariager Camping i Mariager by den 19...21. august 2005.

Husk datoerne 19., 20, og 21. august 2005, da samles vi igen til årets campingtræf. Der er reserveret hytter og plads til mange campingvogne, så kom bare, der er mange pladser.
Vi har fået tildelt et dejligt område, hvor hytter og campingområder er lige ved siden af hinanden. Der er toiletbygning lige ved de pladser, vi har fået tildelt.
Der er god plads på tildelte område til de sædvanlige aktiviteter, - og skulle vejret være imod os, er vi blevet lovet at kunne anvende pladsens opholdsstue, hvor der er god plads.
Mariager Camping er en rolig og venlig familieplads midt i Mariager by helt ned til Mariager fjord med udsigt til Bramslev bakker på den modsatte side. Fjorden giver gode muligheder for at bade, surfe og sejle.
På campingpladsen er der topmoderne servicebygninger med dame- og herrebad samt familiebad. Der er køkken med gasblus og ovne til fri afbenyttelse. Endvidere er der vaskeri, solarium og TV- og opholdsstue. På pladsen er der nummererede enheder, som alle er forsynet med elstik. Der er 10 hytter til udlejning.
Der er butik på pladsen, hvor du finder alt i dagligvarer, friskbagt brød, samt et stort udvalg i campingartikler og legetøj.
For de vandglade er der en bådebro, fiskeplads, samt en badebro lige vest for pladsen. Mariager fjord har en god vandkvalitet, der sommeren igennem overvåges og tages prøver fra som det øvrige danske badevand.

Internet:
Der er trådløst internet på store dele af pladsen.

Priser:
Pr. døgn - voksne kr. 59, børn kr. 23 til kr. 30, hytte kr. 250

Husk tilmelding til campingpladsen senest den 1. august 2005. Sig det er til MP - Camping- træf, så du får tildelt den rigtige plads.

Mariager Camping, Ny Havnevej 5A, 9550 Mariager
v/ Kirsten og Jørgen Malgo Jensen
Tlf.: +45 9854-1342, Fax:+45 9854-2580, E-Mail: info@mariagercamping.dk

www.mariagercamping.dk


Venlig hilsen årets arrangører 

Mie og Ib Rasmussen (KP-29)



Til toppen af siden

MP-træf øst 2005

Afholdes fredag til lørdag den 17...18. juni 2005 hos Anna og Erik Hansen (KP-8) på "Vimmervej" i Ruds Vedby.
Middagen lørdag kl. 13:00 består af:
Grillstegt gris med kold kartoffelsalat, flødestegte kartofler og årstidens salater, samt flĂ»tes.
Herefter kaffe med hjemmebag.
Pris ialt kr. 90
Vin, øl og vand til de sædvanlige billige priser.
Endnu en sidste gang er der mulighed for at campere (Husk! sidste chance på Vimmervej).
Tilmelding senest den 12. juni 2005 til:
Jørgen Nielsen tlf. 5825-0097 eller Erik tlf. 5826-3195

Til toppen af siden