MP-træf 2021 

    Denne side er sidst opdateret

Jubilæums MP-campingtræf nr. 40 afholdes nær Ry, på "Terrassen Camping", Himmelbjergvej 9a, Laven, 8600 Silkeborg, den 20. - 22. august 2021.

Med bare syv km til Ry centrum, afholdes det 40. MP-campingtræf tæt ved det sted hvor det hele startede tilbage i 1982, hvor en nu afdød MP'er, "Dorske", dengang havde sin campingplads.

"Terrassen Camping" er en 4-stjernet campingplads med 250 enheder plus hytter, mobilehomes og udlejningsvogne. De fleste af disse ligger forskudt for hinanden på terrasser, så den storslåede udsigt over Silkeborgsøerne kan nydes uhindret. Den er for øvrigt Danmarks næsthøjest beliggende campingplads med direkte udsyn til Himmelbjerget.

På campingpladsen er der bl.a. en gratis og opvarmet swimmingpool, legeområder med hoppepuder, svævebane og trampoliner, Putting minigolfbane med 12 huller, petanquebane og boldbane til fodbold, rundbold, håndbold m.m. Man kan også dyste på det udendørs bordtennisbord eller samle to hold til en omgang beachvolley. Desuden er der indendørs aktivitetsrum med pool og air-hockey samt tv-stue o.m.a.

"Terrassen Camping" ligger midt i Søhøjlandet - og er en ideelle feriebase, når man skal nyde en campingferie ved Silkeborg. Lige nedenfor campingpladsen er der direkte togforbindelse til Silkeborg, og på blot 11 min. er man i Silkeborg centrum. Udover togforbindelse findes der også rutebåde, der kan benyttes til oplevelsesrige udflugter mod Silkeborg, Ry eller Himmelbjerget.

Tina & Ole Thede Olsen (SG-67), står for dette jubilæumstræf, sammen med nogle af deres børnebørn. Der er reserveret et antal hytter med toilet/bad, samt yderligere pladser til campingvogne eller telte.

Grundet det runde jubilæum opfordres der til at alle nuværende og tidligere MP'ere samt deres familier deltager. Der opfordres også til at alle der tidligere har deltaget møder op igen, og det gælder naturligvis også dem der deltog som børn el.l. Hvis I ikke kan afsætte hele weekenden, så kan I måske prioritere at deltage om lørdagen, hvor de traditionsrige "olyMPiske lege" afvikle med sjove og underholdende konkurrencer, som alle kan deltage i. Senere indtages en festmiddag bestående af forudbestil diner transportable, som aftales nærmere inden selve træffet.
Billeder fra campingpladsen
pool hygge
Den dejlige pool Leg med ungerne i 2020


I er velkommen til at booke på hjemmesiden www.terrassen.dk her sparer I reservationsgebyr. Når I booker online kommer I til et felt : "ønsker / bemærkninger" her kan I skrive "MP´er", så er campingpladsens ejere, Mike & Vivi Noble, klar over at I skal ligge i et samlet område.

I kan også kontakte dem via tlf.: 8684-1301, eller mail: info@terrassen.dk 

Seneste tilmelding er 18. juni 2021

Venlig hilsen, årets arrangører

Tina & Ole Thede Olsen (SG-67)
tlf.: 6080-2869, e-mail: ole@thedeolsen.dk

Til toppen af siden